Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indskoling og udskoling

Indskolingen: 0.-5. årgang 

Vi har i dette skoleår (2025-26) 3 klasser på 0. årgang og 2 klasser på 1.-5. årgang. 

Vores GFO holder til i indskolingshuset, hvor vores 0. og 1. klasser også har undervisning. Det betyder, at 2. og 3. årgang går over i indskolingshuset efter skoletid.  

Fra 4. klasse går eleverne i Klub, som ligger på Ingeborgvej. 

I indskolingen lægger vi vægt på, at der ofte er 2 voksne i klasserne og at lærere og pædagoger har et tæt samarbejde, så vores elever både oplever samstemte skolevoksne og sammenhæng mellem skole og GFO.  

I 0. klasse er der 2 voksne i alle 3 klasser.  

I 1., 2. og 3. klasse er der mellem 10 og 14 lektioner, hvor klassepædagogen er med inde i klassen. Herudover har alle lærere co-teachingtimer hos hinanden.  

I 4. og 5. klasse er klubpædagogerne med i undervisningen mellem 4 og 6 lektioner om ugen. 

I 0. klasse er der mødetid fra kl. 8-8.15, hvor vores børnehaveklasseledere og -skolepædagoger står ved lågen og tager imod. Det giver mulighed for at udveksle korte beskeder og evt. aftale et andet tidspunkt, hvis der er behov for en længere samtale, men vigtigst giver det mulighed for en rolig og tryg overgang fra hjem til skole for børnene. 

Når børnene starter i børnehaveklasse, skal de lære at gå i skole. Det går heldigvis let for de fleste, og når der er nogle, der har brug for, at vi øger samarbejdet med hjemmet, har vi nogle stærke procedurer sammen med vores Fællesskabscenter. - Både så barnet oplever at kunne lykkes i fællesskabet og så fællesskabet oplever, at der er rart at være.  

De kommende 1. klasselærere har tid i børnehaveklassen fra ca. 1. april mhp., at de lærer børnene og klassens gode rutiner at kende. Målet er en tryg overgang fra 0. til 1. klasse.  

I indskolingen foregår der både legende læring, udeskole og mere traditionel læring (à la da mor og far var børn). Vi bruger desuden meget tid på at arbejde med læringsfællesskabet, og det ligger os på sinde, både at alle børn har ret til at være den, de er OG at fællesskabet trives. 

Det er et vigtigt pejlemærke i indskolingen, at børnene ikke skal sidde stille og lytte i flere minutter, end de er år. 

Indskolingen arbejder i tætte årgangsteams, hvor lærere og pædagoger er ligeværdige i samarbejdet. De holder desuden teammøder hver uge. 

Hver årgang har sit eget hjemområde med klasselokaler og et stort fællesområde, hvor der ofte holdes morgensamlinger og hvor der arbejdes, både individuelt og i grupper. Hjemområdet bruges også til brainbreaks og bevægelseslæring, når vejret kalder på indeaktiviteter.  

 

Udskolingen: 6.-9. årgang 

Vi har i dette skoleår 3 klasser på 7. og 9. årgang og 2 klasser på 6. og 8. årgang.  

Den vigtige balance, når man går fra indskolingen til udskolingen er, at eleverne stille og roligt skal lære at tage mere ansvar samtidig med, at de stadig har brug for tydelig rammesætning. Vi forsøger, så vidt muligt, at de lærere, der skal overtage en 6. klasse, får timer i 5. klasse - og herudover er vi grundige i vores overleveringer. De elever der er tilknyttet Fællesskabscenteret fortsætter så vidt muligt, med deres kendte inklusionslærere. 

Udskolingsforløbet er præget af, at eleverne er i puberteten. Puberteten kommer til udtryk på lige så mange forskellige måder som vi har elever, og det ligger os på sinde, at alle føler sig mødt og respekteret – samtidig med at vi tager på os, at der kan være behov for tydeligere rammer og konsekvens for nogle elever og klasser i nogle perioder. I løbet af 8. klasse er der mange brikker, der falder på plads for de fleste elever ift. puberteten. Målet er, at alle elever går ud af Maglegårdsskolen med Maglebarnets værdier som pejlemærke.  

 

Arbejdsformen 

Arbejdsformen er vekslende gruppearbejde og selvstændigt arbejde som foregår i både klasselokalerne og på tværs i et stort fælles område (hjemområde). 

I forhold tilvariation og kreativitet i undervisningeninddrager vi forskellige kreative og innovative elementer. De fleste lektioner er opbygget med et oplæg fra læreren, arbejde (individuelt eller i gruppe) og afslutningsvis en fælles opsamling. Generelt bruger vi mange forskellige aktiviteter i undervisningen også her nyder vi godt af vores udendørsarealer. Når eleverne afleverer opgaver, får de altid feedback fra lærerne.  

 

Vores brug af lokalområdet 

Skolen ligger tæt på udskolingshuset i Byens hus, som består af faglokaler og forskellige workshops, fx. Makerspace, podcastværksted og et lydstudie, som giver mulighed for alternative undervisningsmiljøer. Her tager vi jævnligt ned og afprøver, optager, filmer, samler, bygger, printer eller andet, som vi herefter kan tage med hjem til skolen igen.  

Derudover forsøger vi at bruge lokalområdet så meget som muligt. Vi tror på, at læring også forankrer sig, når man er uden for skolen.  

 

Forældremøder 

På forældremøder arbejder vi, som skrevet længere oppe, med Red barnet og Gentofte kommune om at kvalificere vores forældremøder gennem hele skoleforløbet.  

I udskolingen er det typisk temaer som alkohol, præstationspres, søvn og festkultur, som rører sig i eleverne på det tidspunkt – og som vi faciliterer samtaler om på forældremøderne.  

 

6. årgang 

På sjette årgang byder vi eleverne velkommen i udskolingen. Selvom eleverne teknisk set går i udskolingen her, arbejder vi med roligt at hjælpe dem til at arbejde selvstændigt og være bevidste om, hvad de byder ind med i gruppearbejde og til fællesskabet generelt. 

Temaer som grænser, krop, køn, venner og forelskelse er noget, som vi berører i undervisningen. I nogle klasser fylder det meget, i andre fylder det lidt. Vi arbejder med det i alle klasser blandt andet i uge sex, og hvis det fylder meget derudover, er det noget vi tager fat på i det pædagogiske arbejde med klassen. 

I efteråret arbejder eleverne med LEGO League – et innovativt forløb, hvor de skal løse nogle af verdens problemer ved at samarbejde om at løse en problemstilling. Derudover skal de deltage i et robotræs mod de andre sjetteklasser i kommunen. 

På 6. årgang starter eleverne på deres 2. sprogfag. På Maglegårdsskolen kan de vælge mellem tysk og fransk.  

 

7. årgang 

På 7. årgang begynder en ny og spændende del af skolelivet. Eleverne møder nye faglige udfordringer, og det de før havde som natur og teknik bliver nu splittet op i fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Desuden får man faget projekt, som er et fag hvor vi arbejder med aktualitet, klassens time, lektier og andet, der opstår i løbet af året. 

På 7. årgang påbegyndes desuden forløbet efter folkeskolen sammen med skolens uddannelsesvejleder. Alle 7. klasser deltager i SKILLS, som er en introduktion til de praksisfaglige uddannelser og forløbet foregår i Byens Hus.  

Året byder på mange oplevelser – blandt andet en projektuge med fokus på innovation og samarbejde, hvor eleverne arbejder kreativt med løsninger på virkelige problemstillinger. Derudover tager hele årgangen på lejrskole, som typisk går til Solgården på Bornholm eller Broager i Sønderjylland. Her står fællesskab, natur og oplevelser i centrum.  

 

8. årgang 

På 8. årgang bliver eleverne for alvor forberedt på livet efter folkeskolen. De får deres første karakterer og begynder at arbejde mere målrettet med deres faglige udvikling. Derudover får de faget samfundsfag. 

Året byder også på et tæt samarbejde med uddannelsesvejlederen, som hjælper eleverne med at udforske fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. Her vil forældrene, sammen med jeres barn, blive indkaldt til dialogmøde om ungdomsuddannelser og muligheder. Dette møde vil ofte ligge i forbindelse med forældremøder. 

Et vigtigt højdepunkt er erhvervspraktikken, hvor eleverne får mulighed for at prøve kræfter med arbejdslivet og få indblik i forskellige erhverv. Praktikken ligger i en uge bestemt af skolen og er obligatorisk. Der vil efterfølgende blive arbejdet med udbyttet af praktikken i skolen. 

Eleverne deltager desuden i temauger med fokus på tværfagligt samarbejde og aktuelle emner, og i løbet af året afholdes terminsprøver, hvor de får mulighed for at afprøve deres færdigheder under eksamenslignende forhold. 

8. årgang er et år med modning, ansvar og nye perspektiver, og eleverne begynder her stille og roligt at finde retning for deres fremtid. 

En ting som typisk også fylder på 8. årgang, er konfirmationsforberedelsen, som store dele af eleverne deltager i. Skolen koordinerer med kirken, så eleverne kan nå til forberedelsen efter skolen. 

 

9. årgang på Maglegårdsskolen 

9. årgang er kulminationen på elevernes skoleforløb og et år præget af både faglig fordybelse og store oplevelser. Eleverne arbejder målrettet frem mod afgangsprøverne, som afslutter skolegangen og markerer overgangen til ungdomsuddannelserne.  

 

Projektopgave i december  

Efter nytår gennemfører eleverne terminsprøver, der forbereder dem på eksamenssituationen, og der arbejdes intensivt med repetition og et fagligt løft op mod sommerens prøver. 

Et af årets højdepunkter er udlandsrejsen, hvor eleverne får mulighed for at opleve nye kulturer og styrke fællesskabet. 

 

Praksisfaglighed og eksamen i 8. 

Vi udbyder i 7. og 8. klasse fire praksis-valgfag; håndværk/design, billedkunst, musik og madkundskab, som alle foregår i faglokaler med linjefagsuddannede faglærere.  

Forløbet afsluttes med en eksamen efter 8. klasse. 

Derudover praktiserer vi undervisning på tværs af både fag og klasser, ligesom vi gør brug af aktiv elevinddragelse i forhold til undervisningen – hvad vil de gerne og hvad motiverer dem? Dette er også i forlængelse af vores certificering som UNICEF-Rettighedsskole, hvor der tages afsæt i Børnekonventionen med fokus på elevinddragelse og børns rettigheder. 

Voresprojektarbejdeforegår på tværs af årgangene, hvor de arbejder med elever fra de andre klasser, så de styrker deres evner til at indgå i forskellige gruppesammensætninger. Vi har følgende projektforløb i udskolingen: 
 
o   7. årgang: CRAFT 
o   8. årgang: Virkelighedens skole 
o   9. årgang: Innovative projektopgave 

Derudover er udskolingseleverne ofte på ture ud af skolen (herunder flere forskellige museumsbesøg – særligt med historisk fokus), forløb hos LIFE i Lyngby, Forstbotanisk have, Charlottenlund Fort, Byens Hus, Øregård Museum, Øregårdsparken, Hovedbiblioteket, Garderhøj Fortet, Kulturskolerne mm. 

Da vi næsten er naboer tilUdskolingen i Byens Husbruger vi huset rigtig meget - både til planlagte forløb og de forskellige lokaler i forbindelse med projektarbejde og særlige undervisningsforløb. Mange af vores medarbejdere har funktioner i huset, hvilket giver os gode muligheder for at udnytte de mange muligheder, som huset indebærer.