Elevrådet på Maglegårdsskolen
Elevrådets formål
At repræsenterer elevernes synspunkter i forskellige sager og repræsenterer for elevernes rettigheder. Eleverne skal gennem elevrådet spørges om ting og emner der vedrører dem.
Elevrådets størrelse
Elevrådet består af to repræsentanter fra hver klasse, foruden dette, vælges en suppleant fra hver klasse.
Elevrådet er delt op i to elevråd, et som er for de elever der går i 3.-5. klasse og et for de elever der går i 6.-9. klasse.
Valg til elevråd
Elevrådsrepræsentanterne skal vælges inden den 15. september. Indtil det nye elevråd er valgt, fungerer det gamle elevråd.
Første elevrådsmøde afholdes senest ugen efter den 15. september. På mødet vælges formand og næstformand, som deltager i skolebestyrelsesmøderne. Herudover vælges to elever som tilsammen med formændene skal udgøre forretningsudvalget, som skal stå for at indsamle punkter til dagsordenen. Foruden disse skal der vælges to repræsentanter til skolens sikkerhedsudvalg samt et antal repræsentanter til skolens rettighedsråd.
Møder
Afholdes mindst 1 gang om måneden.
Mødedatoer og tidspunkter fastlægges ved elevrådets første møde, hvor vedtægterne samtidig gennemgås.
Elevrådsrepræsentanterne vælger på første møde et online mødested, hvor de kan være i kontakt med hinanden, dele dokumenter og lignende.
Referater
Efter hvert elevrådsmøde offentliggøres elevrådets referat. Dette skal forgå på en måde elevrådet finder relevant, for at få skolens elever til at forstå, hvad elevrådet arbejder med.
Økonomi
Elevrådet får et mindre budget, som de skal forvalte og aflægge regnskab for.
Desuden har elevrådet mulighed for at søge om penge gennem Forældreforeningen på Maglegårdsskolen.