Skolens historie

Bygningernes historie

I begyndelsen af århundredet blev det besluttet at opføre en skole på vandværkets areal ved Mantziusvej.
Professor Thejll skulle være arkitekt, og han foreslog en pavillonskole, da den så senere kunne udvides med nye pavilloner.

De oprindelige planer blev ændret lidt af arkitekt T.A. Thjerry, men bygget blev:

1 pavillon med gymnastiksal i stueetagen, og på 1. sal lokaler til naturfag samt kontor, bibliotek og lærerværelse og

1 pavillon med 4 klasseværelser i stuen med mahogniborde til alle elever og i bygningens 1. etage indrettedes tegne- og håndarbejdslokale samt sløjd.

Skolen stod færdig 1. november 1909 (skoleårets begyndelse, der dengang faldt sammenmed tyendeskifte), og den første skoledag var d. 3. november. Det første år var der 220 elever.
Samtidig blev også opført en bolig til inspektøren. Denne bygning var inspektørbolig frem til 1959, hvorefter stueetagen blev brugt som pedelbolig og 1. salen som kontor for skolepsykologen m.m.

1912
Distriktsbladet fastslog, at kommunen havde opført landets smukkeste skole, og elevtallet steg så kraftigt, at man i 1912 måtte opføre en ny pavillon (NORDPAVILLONEN) med 8 klasseværelser.

1919
I 1919 oprettedes de første mellemskoleklasser- (2 på Maglegård og 1 på henholdsvis Gentofte og Hellerup Skole). Dette bevirkede en flugt fra de private skoler til især Maglegård, og man fik store vanskeligheder af lokalemæssig art.
Eksempelvis måtte 2 lærere samtidig undervise 2 klasser i samme lokale - den ene i håndgerning og den anden i tegning.
Endnu værre var det dog, at en 4. mellemskoleklasse måtte nøjes med det rum, som tidligere var pigernes baderum, som klasselokale.
Endnu en udvidelse fandt sted med den nye toiletbygning. Tidligere havde pigernes toiletter været på del af det nuværende kontorområde, og drengenes toiletter fandtes førhen i den lange gang på biblioteket .

1930
Trods disse store problemer var det ikke før sidst i 20'erne at skoleudvalget fik en udbygning iværksat, og i 1930 stod skolens hovedbygning færdig. Den indeholdt 12 klasselokaler, naturhistorie-, fysik-, og sløjdlokale samt lærerværelse og kontor. Samtidig blev den øverste etage i vestfløjen lavet om til endnu en gymnastiksal. Der var nu plads til 900 elever.
Alligevel blev der hurtigt pladsmangel igen, så da de private forberedelseskurser byggede Tranegård, blev deres gamle skolebygning på Duntzfelts Allé ledig. I 1932 aflastedes Maglegård ved at anbringe en klasserække der som filial.
Det gik ikke godt for de private forberedelsesskoler, og i 1934 blev Tranegård overtaget af kommunen - som en filial under Maglegårdsskolen, og fra hovedskolen blev overflyttet mange elever.
Få år senere blev Tranegård en selvstændig skole, og da skoledistrikterne herved blev omlagt, - hjalp det igen på pladsen.

1940-1945
I de første krigsår blev Teknisk Skole (det senere Hellerup Seminarium) opført, og filialen på Duntzfelts Allé erstattedes ved at 5 klasser på de 3 første klassetrin blev anbragt dér (Lille Maglegård).
26. marts 1945 beslaglagde tyskerne Hellerup Skole og Tranegårdsskolen, hvorfor eleverne blev undervist på Maglegård i tiden 13-18. I tiden 4. maj til 21. juni beslaglagde politiet skolen.

1959-1969
Skoleinspektørboligen indrettedes til lejlighed for skolebetjenten. Hans tidligere lejlighed (på 1. etage i gymnastikboligen) blev omdannet til sanglokale. I sydpavillonen indrettedes fysik-, biologi- og naturhistorielokaler, og på 3, sal i hovedbygningen indrettedes filmlokale og skolekøkken.

1976
Endnu en udvidelse fandt sted med den nye toiletbygning. Tidligere havde pigernes toiletter været på en del af det nuværende kontorområde, og drengenes toiletter fandtes førhen i den fjerneste del af det nuværende bibliotek.

1983
Da legestuen flyttede over til de nye lokaler på Almevej, overtog Maglegårdsskolen deres tidligere bygning der lå bag hegnet i den lille skolegård (op mod den nuværende hal). Her var der 2 år 10. klasse. Kommunen besluttede dog at nedrive bygningen.

1990
Efter en ombygning på kontoret, blev Maglegårdsskolen udbygget med den lave bygning til lærerværelset, og skolebiblioteket flyttede over hvor lærerværelset førhen var. I samme forbindelse blev sløjdsalen og gymnastiksalenes bade- og omklædningsrum moderniseret.

2000-2001: Total skoleombygning
Som starten på det nye årtusinde er alle bygningerne på skolen blevet ombygget over alt indvendigt.
Endvidere er der blevet tilført skolen et nyt musikhus og en ny idrætshal. Det gennemgående princip har været at gøre de ældre undervisningsmiljøer til moderne fremtidige læringsmiljøer med fleksible rammer for de daglige aktiviteter. Ombygningerne er foretaget som pilotprojekt i kommunens store skoleudbygningsprojekt SKUB. Ombygningen kostede ca. 30 millioner kr.
De store tykke vægge på langs i hovedbygningen er blevet revet ned og i pavillonerne er der ligeledes revet tykke vægge ned, og miljøerne er blevet omdannet til hjemområder med mindre hjemsteder til klasserne eller særlige funktioner.
Skolen består i dag af 10 større hjemområder, der hver i sær rummer 3 klasser, og 6 fagcentre. Skolens kontor er blevet placeret i den tidligere idrætsbygning mod vest, hvor et større mediecenter og bibliotek også er blevet placeret. Der er endvidere indrettet en fællessal til medarbejderne samt et projektrum til fremlæggelser mm. Desuden er specialcenteret, IT-centeret og UU-vejlederen placeret i bygningen. Et nybygget musikhus er blevet opført på den tidligere HIK-tennis-Centercourt efter at Phistersvej blev sløjfet og inddraget som skolegård. Mod nord er blevet bygget en ny stor idrætshal, som skolen anvender i samarbejde med HIK.
Den tidligere Legestue ved Almevej er blevet en del af skolens indskolingsafdeling og huser i dag hjemområderne A+B. Sydpavillonen huser hjemområderne C+D (indskoling) og Nordpavillonen huser hjemområderne E+F (mellemtrin). Hovedbygningens etager huser hjemområderne G (mellemtrin) samt H+I+J (udskoling). Desuden indeholder hovedbygningen fagcentrene natur/teknik, fysik/kemi, grovbilledkunst/sløjd, billedkunst, hjemkundskab og håndarbejde.

2000-2009: Udearealerne
Udearealerne har i forbindelse med SKUB-ombygningen og i de følgende år ændret karakter. I forbindelse med selve ombygningen blev Phistersvej lukket således at skolen nu er et samlet areal med 3 store fodboldbaner, som vi deler med HIK. Siden hen er der etableret to beachvolleybaner bag musikhuset og en indhegnet multibane i den lille skolegård. I 2008 blev der lagt kunstgræs på den midterste fodboldbane og i 2009 er man gået i gang med et større udearealsprojekt, hvor der etableres et bakkelandskab med broer og stisytemer gennem en større del af skolen samt terrasser i bibliotekshaven og uden for natur/teknik- og grovbilledkunst/sløjd-fagcentrene. Desuden bygges der en stor kuppelformet skulptur, som også fungerer som klatrestativ.

Tegninger af skolens bygninger før og efter SKUB.

Inspektører på Maglegårdsskolen: