Maglegårdsskolens historie – fra 1909 til i dag
Maglegårdsskolen har mere end 100 års historie bag sig. Siden skolens åbning i 1909 har bygningerne og de omkringliggende arealer gennemgået store forandringer. Fra en mindre pavillonskole med 220 elever har skolen udviklet sig til en moderne folkeskole, hvor historiske bygninger og nutidige læringsmiljøer mødes.
1909 – En ny skole ser dagens lys
I begyndelsen af 1900-tallet besluttede Gentofte Kommune at opføre en ny skole på vandværkets areal ved Mantziusvej. Professor Thejll stod bag de oprindelige arkitektoniske planer og foreslog en pavillonskole, der løbende kunne udvides i takt med behovet for mere plads.
Planerne blev senere tilpasset af arkitekt T.A. Thjerry, og den nye skole kom til at bestå af to pavilloner. Den ene rummede en gymnastiksal, naturfagslokaler, bibliotek, lærerværelse og kontor, mens den anden indeholdt fire klasselokaler med mahogniborde til eleverne samt lokaler til tegning, håndarbejde og sløjd.
Skolen stod færdig den 1. november 1909, og den 3. november kunne de første 220 elever begynde deres skolegang på Maglegårdsskolen.
1912–1930 – En skole i hastig vækst
Maglegårdsskolen blev hurtigt populær. Allerede i 1912 beskrev Distriktsbladet skolen som landets smukkeste, og det stigende elevtal gjorde det nødvendigt at udvide med Nordpavillonen, der rummede otte nye klasselokaler.
I 1919 blev de første mellemskoleklasser oprettet på Maglegårdsskolen. Det medførte endnu større søgning til skolen, og pladsen blev efterhånden så trang, at to klasser nogle gange måtte undervises i samme lokale. En klasse måtte endda tage til takke med et tidligere baderum som undervisningslokale.
I 1930 stod skolens nye hovedbygning færdig med 12 klasselokaler, faglokaler, lærerværelse og kontor. Samtidig blev der indrettet endnu en gymnastiksal. Med udvidelsen kunne skolen nu rumme omkring 900 elever.
Trods de nye rammer fortsatte behovet for plads. I 1930'erne fik skolen derfor afdelinger på Duntzfelts Allé og Tranegård, indtil ændringer i skoledistrikterne igen skabte bedre plads på Maglegårdsskolen.
1940–1945 – Skolen under besættelsen
Under Anden Verdenskrig blev skolens hverdag påvirket af besættelsen. I de første krigsår blev nogle af de yngste klasser undervist på Teknisk Skole, det senere Hellerup Seminarium, i en afdeling, der blev kendt som Lille Maglegård.
I marts 1945 beslaglagde den tyske besættelsesmagt Hellerup Skole og Tranegårdsskolen. Eleverne herfra måtte derfor undervises på Maglegårdsskolen i eftermiddagstimerne fra kl. 13 til 18.
Fra den 4. maj til den 21. juni 1945 blev Maglegårdsskolen desuden beslaglagt af politiet.
1950'erne–1990'erne – Nye behov og nye rammer
I årtierne efter krigen blev skolens bygninger løbende tilpasset nye undervisningsformer og behov.
Den tidligere inspektørbolig blev indrettet til andre formål, og flere lokaler blev ombygget til blandt andet musik, naturfag, film og skolekøkken. Der blev også etableret nye toiletfaciliteter.
I 1983 overtog skolen en tidligere legestuebygning ved Almevej, som i en periode blev anvendt til undervisning af 10. klasse.
I 1990 gennemgik skolen endnu en modernisering. Der blev opført en ny tilbygning til lærerværelset, biblioteket fik nye lokaler, og både sløjdsalen og gymnastiksalenes bade- og omklædningsfaciliteter blev renoveret.
2000–2001 – En omfattende modernisering
Ved begyndelsen af det nye årtusinde gennemgik Maglegårdsskolen en af de største forandringer i sin historie.
Som pilotprojekt i Gentofte Kommunes store skoleudbygningsprojekt, SKUB, blev skolens bygninger gennemgribende moderniseret for omkring 30 millioner kroner.
Målet var at forvandle de traditionelle undervisningslokaler til fleksible og tidssvarende læringsmiljøer, der kunne understøtte nye måder at undervise og samarbejde på.
Store dele af de indvendige vægge blev fjernet, og klasselokalerne blev organiseret i større hjemområder med plads til både fællesskab, fordybelse og forskellige undervisningsaktiviteter.
Skolen fik samtidig nye fagcentre, et større bibliotek og mediecenter, forbedrede personalefaciliteter og nye lokaler til forskellige undervisnings- og støttefunktioner.
Som en del af moderniseringen blev der også opført et nyt musikhus og en stor idrætshal, som skolen deler med HIK.
Den tidligere Phistersvej blev nedlagt og inddraget i skolens område, så bygningerne og udearealerne i højere grad kom til at hænge sammen.
2000–2009 – Udearealer med plads til leg og bevægelse
Moderniseringen omfattede ikke kun skolens bygninger. Også udearealerne fik et markant løft i årene efter SKUB-ombygningen.
Med lukningen af Phistersvej blev skolens område samlet, og der blev skabt bedre sammenhæng mellem skolegårde, idrætsfaciliteter og grønne områder.
Der blev blandt andet etableret beachvolleybaner, en indhegnet multibane og kunstgræs på en af fodboldbanerne.
I 2009 blev der sat gang i et større projekt, hvor skolens udearealer blev udviklet med bakkelandskaber, broer, stisystemer, terrasser og en stor kuppelformet klatreskulptur.
Ambitionen var at skabe inspirerende uderum, der inviterede til både leg, bevægelse, ophold og fællesskab.
En skole med historie og blik for fremtiden
Maglegårdsskolens bygninger fortæller historien om en skole, der gennem mere end et århundrede har udviklet sig i takt med samfundet og de pædagogiske behov.
Fra de første pavilloner i 1909 til de store moderniseringer i begyndelsen af 2000-tallet har ønsket været det samme: at skabe gode rammer for børns læring, udvikling og fællesskaber.
I dag er skolens historiske bygninger fortsat en vigtig del af Maglegårdsskolens identitet. De minder os om skolens lange historie, samtidig med at de danner rammen om nye generationers skoleliv.
Tegninger af skolens bygninger før og efter SKUB.
Inspektører på Maglegårdsskolen:
![]()
Niels Jakob Nielsen 1909 - 1920 |
Sune Christian Sunesen (1920 - 1939) |
![]()
Oluf N. C. Andersen (1939 - 1959) |
Thomas Christensen (1960 - 1964) |
![]() Victor Rhein Reinvard (1964 - 1987) |
![]() Ib Franklin Christensen (1987 - 1994) |
![]() Torben Freese (1995 - 2010) |
![]() Peter Vinkel (2000 - 2012) |
![]() Lars Baaring Hansen (2012 - 2015) |
![]() Niels Munch-Andersen (2015 - ) |









