Skoleudviklingssamtale Maglegårdsskolen d. 23. marts 2026
Deltagere: Maglegårdsskolens ledelsesteam, Søgårdsskolens ledelsesteam, Skolebestyrelsesforperson på Maglegårdsskolen, Skolechef, PA og Skolesouschef
Med reference til Folkeskolelovens 40 a samt Vejledning om skoleudviklingssamtaler udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) gennemføres der skoleudviklingssamtaler med Gentofte Kommunes folkeskoler en gang om året. Samtalerne gennemføres første gang med dette koncept i skoleåret 2023/24. Skoleudviklingssamtalen er en samtale mellem skolens ledelsesteam, en repræsentant fra skolebestyrelsen, skolechefen og souschefen for skoleområdet. Skolens ledelse kan vælge at relevante ressourcepersoner fra skolen deltager i dele af samtalen.
Formålet med skoleudviklingssamtaler er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om skolens udvikling med elevernes faglige, sociale og alsidige udvikling og trivsel i fokus. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af skolens styrker, udfordringer, udviklingsområder, muligheder og samt skabe et fælles billede af, hvad skolen med fordel kan prioritere at arbejde videre med. Skoleudviklingssamtalen står ikke alene, men skal ses som en del af en større proces. Dialogen kobles dels til den politiske vision og mål og til skolens eget strategi- og udviklingsarbejde samt til skolens praksis.
Det er skolelederen på den enkelte skole, der har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på. For at medvirke til refleksion og perspektivering samt for at styrke videndeling på tværs i skolevæsenet deltager medlemmer fra et skoleledelsesteam fra de øvrige folkeskoler i kommunen i samtalen som reflekterende team.
Dagsorden
Indledning med rammesætning og rolleafklaring
Opfølgning på sidste års skoleudviklingssamtale - hvor er vi nu?
Temaer fra forvaltningen
Skolevision - En ambitiøs og verdensvendt skole
Folkeskolens Nationale Overgangstest (obligatorisk tema)
Skolens temaer
Hvad er næste skridt?
Opsamling fra Skoleudviklingssamtalen
På sidste års skoleudviklingssamtale drøftede vi:
Maglebarnet
Maglebarnet er en måde at anskue mennesker på. Det er udtryk for vores børnesyn, hvor livsduelighed, læringstilgange, fællesskab, samarbejde og robusthed er nøgleord – sammen med Folkeskoleloven og Gentofte Kommunes Skolevision.
Alle årgangsteams har defineret, hvordan de arbejder med Maglebarnet.
Magleforælderen er fortsat en vigtig indsats i det kommende skoleår ift. forventninger til, hvad skolen kan og skal.
Styrket forældredialog
Styrket forældredialog er udviklet sammen med Red barnet, KP, Forvaltningen og Tranegårdsskolen. Formålet er at styrke forældresamarbejdet, primært ifm. forældremøderne.
Status er, at det fungerer godt på mange årgange, men vi har brug for at være tydeligere i vores forventninger til vores forældre ift. at bakke op om fællesskabet i klassen, også når der er uhensigtsmæssig adfærd.
Skolen sætter rammen.
Projektet evalueres i maj, både for medarbejdere, ledelse og forældre.
Deltagelsesmuligheder for alle
I sidste års skoleudviklingssamtale fortalte vi om Ressourcecenteret. Det hedder nu Fællesskabscenteret og er ledet af vores faglige leder. Der er 4 lærere tilknyttet på fuld tid og enkelte pædagoger og pædagogmedhjælpere med et mindre antal timer. Det gør en stor forskel i vores arbejde, at alle vores elever skal opleve sig som en ægte del af fællesskaberne og at vores FSC består af medarbejdere, der er ansat her på fuld tid.
Kvalitet i fritiden
Vi etablerede sidste skoleår aktiviteten Jord til bord i klubben, først og fremmest for at tiltrække flere elever til klubtilbuddet. Det viste sig at have en stor positiv effekt.
Vi arbejder løbende med at udvikle og tilpasse vores tilbud, så de imødekommer de forskellige børnegruppers behov. En vigtig erfaring er, at det har stor betydning, når de samme voksne er til stede både i skolen og i GFO/Klub. Det skaber tryghed, styrker relationerne og bidrager til en mere sammenhængende hverdag for børnene.
Klubben var tidligere i høj grad præget af et "kan-rum", hvor børnene selv valgte aktiviteter. I dag har vi også etableret "skal-rum", hvor medarbejderne tilbyder planlagte og voksenstyrede aktiviteter. Samtidig arbejder vi målrettet med overgangen fra skole til fritid ved at skabe en tydelig struktur og forudsigelighed, som understøtter børnenes trivsel og forskellige behov.
Hver dag tilbyder vi voksenstyrede kvalitetsaktiviteter både ude og inde. Det markerer et bevidst skifte fra en praksis, hvor den frie leg tidligere fyldte mest, til en bedre balance mellem fri leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.
Forvaltningens temaer:
Elevindflydelse
Maglegårdsskolen er en rettighedsskole. Elevrådet på Maglegårdsskolen er samtidig skolens rettighedsråd.
Vi har, på mødet, besøg af skolens elevrådsforperson og næstforperson, der fortæller om, hvordan og hvornår de oplever, at de har indflydelse på deres hverdag.
Det betyder meget for dem, at de har indflydelse på undervisningen; at undervisningen foregår udenfor, at der er bevægelsespauser, at time-timeren bruges og at de har indflydelse på undervisningen på skoleårets særlige dage, og de ønsker flere fællesskabsdage à la Magledagen.
Det er rart, når de voksne bakker op, når man selv foreslår noget nyt – eller er respektfuld, hvis det måske kun er noget af idéen, der kan bruges.
Eleverne i 9. klasse har været involveret i en ny måde at afvikle 9. klassernes sidste skoledag og dimissionsfesten. Det er fantastisk, når vores elever viser stærke meninger og vilje til at insistere på forandring, der giver mening for alle.
Elevrødderne fortæller, at de vil bruge deres erfaring fra elevrådet til at skabe flere fællesskaber. De fortæller også, at de er stolte af, at de har et elevråd, der faktisk virker; at de er der for hinanden - og at de har et godt fællesskab. Elevrådet holder indimellem også elevrådsmøder uden voksne.
Vores elever på Magle er vant til at blive hørt og taget med på råd, også i hjemmene. Det kalder på, at vi i skolen bliver bedre til at minde eleverne om, at de faktisk HAR indflydelse på en del.
Det er interessant, hvornår vi taler indflydelse på de små linjer og på de store. Det er vigtigt for os, at vores elever bliver demokratisk dannede. Hvad betyder det at have indflydelse? Vi er meget opmærksomme på, at det ikke bliver pseudo.
Toiletpatruljen blev etableret i forlængelse af en undervisningsmiljøundersøgelse i indskolingen, der pegede på et mønster i, at elevernes egen adfærd på toiletterne havde en stor del af skylden. Det har vi, i en længere periode i vinter, systematiseret med en gruppe elever, der inspicerede toiletter og gav stjerner til årgangene. Det havde en god effekt, når det var voksenstyret. Ligeledes var der øget fokus i GFO-tiden, hvor toiletterne er mest opmærksomhedskrævende.
Elevtrivsel
Vi har høj trivsel på Maglegårdsskolen, og på samtlige årgange ligger vi over landsgennemsnittet. Det skal fremgå tydeligere på vores hjemmeside.
Afgangsprøver
Maglegårdsskolen ligger på niveau med de øvrige skoler i Gentofte. Sidste skoleår var der en tendens til at alle skoler i kommunen var faldet i læseresultaterne. Næste skoleår allokerer vi målrettet tid til læseindsatser fra 0.-9. klasse med 3 medarbejdere, der får tid til opgaven. Vi er generelt nysgerrige på, hvordan vi styrker vores elevers læselyst.
Overgangstest:
Sprogvurderinger
Sprogvurderingerne i efteråret 2025 var årsag til positiv undren. Ledelsen havde understreget over for forældrene, at børnehaveklasselederne og skolepædagogerne ville skrue ned for den boglige undervisning i bogstaver og lyde og op for arbejdet med et trygt læringsmiljø i starten af skoleåret og op til at sprogvurderingerne skal tages (i oktober). Resultatet var overraskende positivt, fordi vi endte med at 91 % af eleverne endte i bedste kategori ift. 89 % i Gentofte Kommune og 81 % på landsplan.
Matematik
I matematik 8. klasse er vi sprunget fra 93,6% til 97,1% i bedste kategori (kommunens gennemsnit på 8. klassetrin er 89,6)
Læsning
Vi konstaterer, at læseniveauet er dalet fra 2. til 3. klasse - og vil undersøge hvordan skolens indsats omkring læsning kan styrkes på mellemtrinnet, fx læseløft-kurser med 3 medarbejdere, læsemodul-indsatsen, læsekurser og klassekonferencer – og ikke mindst hvordan vi involverer forældrene.
Udskolingens narrativ
Vi oplever et behov for at revitalisere styrkerne i vores udskoling. Vi har et tårnhøjt trivselstal, vi har en stærk profil ift. Maglebarnets 5 kompetenceområder (robusthed, samarbejde, læringstilgang, fællesskaber og livsduelighed), og vores elever er fagligt dygtige.
Vi identificerer os både med vigtigheden i, at vores elever både har udviklet disse 5 kompetencer OG at de er uddannelsesparate og klædt godt på en ungdomsuddannelse.
Ydermere har vi målrettet indsatserne omkring forældreforventningerne, hvor blandt andet fokusgruppeinterviews og øget kommunikation om hverdagen har bidraget til et tættere samarbejde mellem skole og hjem.
Vejledernetværk
Vi er godt i gang med at udvikle en vejlederkultur, hvor vejlederne inviterer sig selv til co-teachingforløb i klasserne – og er tættere på praksis.
Deltagelsesmuligheder for alle (fortsat)
FSC har gjort en stor forskel i skolens arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Vi prioriterer, at indsatsen er længerevarende og at indsatsen både er praksisnær i klasserne, vejledende ift. lærere og pædagoger og understøttende ift. forældresamarbejdet.
GFO har etableret et roligrum, hvor de elever der har brug for hjælp til overgangen, kan være – sammen med en stjernevoksen, som er pædagoger med særlig fokus på at skabe deltagelsesmulighed for de yngste elever i overgangen fra skole til GFO.